Farvel til flinkeskolen
Pæne piger er beskedne, de forhandler ikke og sætter aldrig sig selv i centrum. Til gengæld tager pæne piger skylden på sig, kræver intet og tror meget lidt på sig selv. Læs her, hvordan du får sat din pæne pige på plads, melder dig ud af flinkeskolen og tager ansvar for dit eget liv. Sig hvad du ønsker som kvinde, og straks er du en bitch, hysterisk eller har fødderne meget langt fremme i skoene. En mandlig kollega, der gør det samme, har handlekraft og lederpotentiale. Vi er stadig de pæne piger, der går i flinkeskole. Og pæne piger stikker ikke næsen frem. Vi skiller sig ikke ud fra mængden, men kender vores plads. Pænheden spænder ben, når vi skal forhandle løn, når vi søger job, når vi skal sætte os selv i centrum, eller når drømme skal forfølges. Jamen, sådan er det da ikke mere, vil nogle sige. Men jo, desværre. En amerikansk undersøgelse omtalt i Harvard Business Review sidste år viser, at kvinder på det nærmeste slet ikke forhandler om deres løn. Så er det ikke så underligt, at mænd - stadigvæk - tjener mere end kvinder. - Kvinder tør ikke stå ved, hvad de kan og har ikke lært at forhandle, fastslår Eva Ganc, psykoterapeut med privat praksis i Århus C. Allerede ved ansættelsessamtalen lægger mænd ud med at kræve mere i løn, fordi de selv synes, de er kvalificerede til jobbet. Kvinder er glade, bare de bare får jobbet, så skal de nok vise, hvor gode de er, og så kommer lønforhøjelsen af sig selv - tror de! Udgangspunktet er helt forskelligt for de to køn. Hun tænker: Hvis jeg får mere i løn, hvad så med hende ved siden af? Hvad hvis det skaber en dårlig stemning på arbejdspladsen? - Kvinder tænker mere på helheden. Men det er en misforstået omsorg, og måske også en angst for at stå alene, mener Eva Ganc.

På overfladen

Vi slæber altså stadig rundt på den tunge pænhed. Når vi får besked på at føle noget andet end det, vi gør, adlyder vi, fordi vi skal være ordentlige og søde. Vi mister evnen til at mærke, hvad vi egentlig føler, og troen på at vi har lov til at føle, som vi gør. - Det tager tid at lære sig selv, sine behov og grænser at kende. Så er det nemmere på overfladen at leve op til det perfekte. Pænheden er meget udtalt i dag. Vi skal helst alle sammen være succeser. Eva Ganc langer ud efter den efterstræbte perfekte overflade. Hun mener, at selv om de yngre kvinder i dag er bedre til at sige fra, får de problemer, hvis de måler deres værdi på det overfladiske plan. - De kan ikke leve op til det i længden. En ting er at sige fra over for sine forældre, men hvis man ikke kan sige fra over for pænheden er det i bund og grund det samme. Så snart vi ikke er i balance med os selv og nærværende i vores liv, bliver vi anspændte, stressede og til sidste syge.

Det er bedre at hvile i sig selv, end at vise andre, at man er en succes, siger hun. Historierne om de succesrige kvinder, som både ser godt ud og kan få tingene til at hænge sammen, bliver smidt i hovedet på os. Men kvinderne betaler også en pris for at passe ind i glansbilledet, mener Eva Ganc. - De møder misundelse fra veninder og omgangskreds. Og de kan nemt komme til at føle, at de står alene. Misundelsen kan dog bruges positivt til at blive opmærksom på, hvad vi gerne selv vil kunne mestre. Eva Ganc forklarer, at kvinder har brug for at kunne spejle sig i hinanden. Derfor kræver det mod at stå alene, fordi der er risiko for at tabe masken og blive afsløret i ikke at være god nok. - Du skal kunne klare ikke at være god nok, hvis du vil ud af fl inkeskolen. En udmeldelse kræver, at du kan tage vare på dig selv, at du kender dine behov og dine grænser. At du føler dig god nok også helt indeni, at du elsker dig selv, og at du ved, at andre elsker dig for din egen skyld.

Offer og kontrol

Båndene, der snærer i flinkeskolen er ikke kun misundelse, men også følelsen af at være offer og et ønske om at kunne kontrollere det hele. - Offerrollen er en ældgammel kvinderolle. Den eneste måde, man kan slippe af med offerrollen, er ved at tage ansvar for sit eget liv. Så enkelt er det. - For at slippe af med det pæne bliver kvinder nødt til at erkende, at vi er mennesker af kød og blod, og at vi har både gode og dårlige sider - alle sammen. Og at det er en proces at lære at elske både sine børn og sin mand, siger Eva Ganc. - Vi skal altså stå ved vores følelser, vedkende os, at vi også er skuffede, vrede, misundelige og skamfulde. Ved at erkende det, forandres tingene. Ved at rumme de mindre pæne følelser, har du en chance for at acceptere og elske dig selv samt at vokse som menneske. Behovet for kontrol vokser i takt med at få det hele til at hænge sammen. Så føler vi, at vi har magten over os selv og over vores omgivelser. - Kontrol handler om magt. Vi er bange for at blive afsløret og vise vores sårbarhed. For at kunne magte det idealiserede liv, som vi lever, ender vi i kontrollen. Men vi risikerer også at leve et liv, som vi lever for andre. Vi knokler konstant med risiko for stress og utilfredshed, vi powershopper og køber afl ad og mister nærheden til hinanden. Eva Ganc forklarer, at mænd ved, at for at få magt skal man tage magt. Kvinder tror, at hvis de ofrer sig så og så meget, kontrollerer alting og gøre sig uundværlige, er alt i orden. Men ingen er uundværlig. Kvinderne får magt, men det er negativ magt. Magt er ikke noget, man får, det er noget, man tager. - Kvinden i offerrollen bestemmer reglerne for, hvordan verden skal se ud i hjemmet, Hvis manden er indforstået med det, kan det give ham et spillerum til at være sig selv. Men oftest er det negativ magt også for hende, for hun bukker under på et tidspunkt. Byrden bliver for stor. Hun uddeler al omsorgen til andre og glemmer sig selv, forklarer Eva Ganc. Hvis du vil væk fra den pæne piges tyranni, handler det altså om at tage ansvaret for dig selv og for dit liv. For regningen kommer en dag. Forestil dig, at du ligger for døden og kigger tilbage på dit liv, og det er for sent at ændre noget som helst. - Er dine forventninger indfriet? Du skulle jo gerne føle, at du har vist, hvem du er, og at du evner at elske dig selv og andre. Du får ingen bedre grund til at give rum og plads til at indimellem at fokusere på dine indre værdier.

Til kamp mod pænheden:
Du får ikke noget ud af at spille offer, for et offer bliver behandlet som et offer. Tag ansvar for dit liv. Det er et valg man gør. Tag dig selv og dit liv alvorligt. Begynd i det små. Se dig selv som et uudforsket område - vær din egen opdagelsesrejsende. Mærk dine følelser: Hvis du mærker en følelse, uanset situationen, det kan være misundelse, had, at du ikke har det godt, at du tænker dårligt om andre, så spørg dig selv, hvorfor du får den tanke. Vær ærlig over for sig selv og andre. Vær modig og tag det første skridt. Kunsten er at gøre det og at være det. Verden går ikke under, hvis du begår en fejl. Tænk på, at vi alle har plus- og minus-sider. Husk når du mærker de grimme følelser, får du afgrænset dig selv i forhold til de andre. Du får mulighed for at lære dig selv at kende ved at vedkende de grimme følelser og ved at bruge dem konstruktivt. Husk du er et rigtigt menneske og ikke et glansbillede. Hold op med at kritisere dig selv. Har du selv kæmpet med den pæne pige? - Nej, jeg har altid gjort en dyd ud af ikke være en pæn pige, fordi jeg synes, det var en spændetrøje, fortæller psykoterapeut Eva Ganc, 45 år. I stedet har hun fået nogen over snuden på f.eks. arbejdspladser, fordi hun har stillet op til konfrontationen. - Men det har taget mig lang tid at erkende, at jeg også har følelser af skam og vrede i mig. Jeg vil have lov til at være grim. Kampen mod pænheden har Eva Ganc dog oplevet i parforholdet. - Min opdragelse gør, at jeg skal være den pæne føjelige kvinde, for ellers tror jeg ikke, han holder af mig. Jeg har givet efter meget mere, end jeg skulle. Jeg har lært mig selv at varetage mine egne behov ude i verden og at stå ved dem, men når det kom til parforholdet kom jeg til kort. Prisen var skilsmisse.

Eksempler på de pæne pigers mantra:

- Pæne piger bøjer sig altid. - Pæne piger er ikke vrede. - Pæne piger sårer ikke andre, de kunne jo blive kede af det. - Jeg er pæn, rolig og fornuftig. Jeg skal ikke risikere noget. - Jeg er skyld i alle fejl. - Pæne piger bør ikke have det sjovt. - Alle skal kunne lide mig. - Jo mere jeg yder jo mere kærlighed og accept vil jeg få.

Gengivet med tilladelse fra freelancejournalist Helle Kjærulf, der kan kontaktes på kiaerulf worldonline.dk eller 26717797 Alt for damerne nr. 41, 7. okt. 2004