Bliv klar til at flytte sammen
Drømmen om fællesskab og evig tosomhed kan indimellem være svær at leve op til, når først flyttekasserne er pakket ud, sofaen valgt, og gardinerne syet. Parterapeut Eva Ganc giver gode råd til, hvordan jeres parforhold overlever en fælles adresse I elsker jo hinanden. Og er alligevel sammen det meste af døgnets frie timer. Og det er helt vildt besværligt, at alle jeres ejendele er kaotisk spredt ud over to lejligheder - og aldrig befinder sig dér, hvor I skal bruge dem. Så selvfølgelig skal I da flytte sammen. Og som sagt: I elsker jo hinanden. Men kærlighed er ikke altid nok til at sikre evig lykke på den fælles bopæl. Så inden I pakker ejendelene og indretter et 'vores hjem', er der rigtig mange ting, der skal være på plads. Psyko- og parterapeut Eva Ganc giver dig her gode råd til, hvordan du undgår, at flyttekasse-sammenføringen bliver én lang kamp.

Inden i flytter sammen
Tal om jeres forventninger inden I banker de fælles teltpæle i jorden, er det en rigtig god idé at snakke om, hvad jeres respektive forventninger til at bo sammen er. Ved du, hvorfor du vil flytte sammen med ham? Hvis du er helt ærlig, er det så fordi, du bare gerne vil prøve at bo sammen med nogle andre end dine forældre eller dig selv, eller flytter I sammen, fordi du er overbevist om, at I skal giftes, have børn med hinanden og aldrig skilles igen? Alle grunde er helt okay, men i første omgang kan det anbefales at være ærlig over for dig selv i forhold til, hvad du vil med det - og derefter at være oprigtig over for ham, så I bevæger jer ind i den fælles fremtid med afstemte forventninger. Hvis I ikke er klar over, hvad I hver især vil fra starten, kan det ende med at gøre rigtig ondt. Det kan være, du regner med, at I skal have børn og høre bryllupsklokker inden for den nærmeste fremtid, mens han 'bare' synes, at det er meget praktisk, at I bor sammen lige nu - eller omvendt. Selv om det kan være hårdt at tale om, er det alligevel vigtigt at få det gjort. Forestil dig, hvor meget mere ondt det gør, hvis du om tre år finder ud af, at din drøm om far, mor & børn og 'til døden os skiller' kun var en praktisk foranstaltning for ham. "I behøver ikke at have drømme om, at dette er for altid og skal resultere i ægteskab og børn. Men I skal være ærlige i forhold til, hvorfor I flytter sammen," siger Eva Ganc. Selvfølgelig lurer faren for, at I er vildt uenige om, hvad formålet med at flytte sammen er. Men hvis I ikke har de samme forventninger, er det måske en rigtig dårlig idé at flytte sammen, og så er det bedre at finde ud af det nu, end når I lige har betalt en formue for at få sat gardiner op i hele hytten. Måske er det bedre at vente og nyde det forhold, I har lige nu.

Tal om det praktiske
Det er ikke kun den store fremtidssnak, som er vigtig at få taget hul på. Selv om det er meget nemmere og mere ufarligt at tale om, så er de praktiske ting i jeres nye, fælles hjem også gode at få diskuteret igennem, inden I pakker flyttebilen. Tal om, hvordan I hver især forventer, at rengøring, indkøb, madlavning og økonomi skal fungere. Og ret jer til en vis grad ind efter hinanden. Hvis du gerne vil have støvsuget entréen hver dag, mens han synes, det er rigeligt at gøre det en gang hver anden uge, kan det være, at du enten skal acceptere, at det bliver dig, der gør det, eller slække lidt på dine principper. Tal også om, hvad I hver især er gode til og godt kan lide at lave. Hvis han er Jamie Olivers hemmelige tvilling, mens du går i sort, blot du skal koge en gryde pasta, kan han jo passende klare madlavningen, mens du får en anden opgave at tage dig af i det daglige. Der er jo ingen, der siger, at I skal deles milimeterdemokratisk om enhvert lille praktisk gøremål. Hvis du har dine områder i husholdningen, og han har sine, kan I også sætte jeres egne standarder. Hvis I har klare aftaler på forhånd, kan I spare jer selv for en masse af de konflikter og skænderier, der kan opstå, når først I er gået i gang med den fælles husholdning og bliver uenige om, hvordan tingene skal gøres.

Når i er flyttet sammen Snak om uenighederne
Når du er nyforelsket, synes du, at alt, hvad han gør, er helt fantastisk. Hans små, sære vaner med aldrig at lægge sit rene vasketøj sammen og hans playstation-mani er jo bare SÅ kære - og I kan da aldrig nogensinde blive uenige om noget som helst. Men når du pludselig skal leve side om side med hans 75 computerspil og hans bjerg af krøllet vasketøj, som bor uden for skabet, kan det godt tænkes, at du ikke synes, hans vaner er helt så dødcharmerende længere. "I den første fase af jeres forhold, er udgangspunktet hele tiden 'vi'. Men i den næste fase, når den vildeste forelskelse er dampet af, vil I blive klar over, at der også er et 'du' og et 'jeg' i jeres forhold, og ikke kun et 'os'," siger Eva Ganc. Men der er ingen grund til at gå i panik, bare fordi I ikke er enige om alting. Tag konflikterne og uenighederne, som de kommer, og prøv at forhandle på en konstruktiv og lydhør måde om det. Vær ærlig over for dig selv. Gør dig klart, hvor mange af hans særheder du kan acceptere, og hvor meget du vil give dig, for at I kan blive enige. Det gælder også en anden vej rundt, for du har helt sikkert også skøre ritualer, modediller og dårlige vaner, som han er nødt til at forholde sig til. Mærk efter, når I er uenige - du kan måske lære at leve med, at hans rene vasketøj ligger i vasketøjskurven i stedet for i skabet, men omvendt kan det være, at du slet ikke kan holde ud, at han bruger hver søndag aften foran sin playstation. Lyt til ham - og prøv at finde en løsning. Det kan jo sagtens være, at han kan gemme playstation-spilleriet til tirsdag aften, når du alligevel er til yoga eller ude med veninderne - eller at du kan fjerne dit småblomstrede vattæppe fra sofaen i stuen for hans skyld, eller nøjes med at have ti af dine 25 par sko stående fremme i entréen, uden at din verden går under af den grund. "Uenighed og forskellighed kan faktisk være inspirerende for forholdet. I diskussioner og uenigheder vil du ofte finde ud af, hvor du selv står, og det er altid lærerigt at skulle forholde sig til et andet menneskes anskuelser," forklarer Eva Ganc. Det kan sagtens tænkes, at der opstår situationer, hvor I ikke kan blive enige, selv om I forhandler dag og nat. Og så er det tid til at sige fra. "Hvis han insisterer på, at I skal på besøg hos hans forældre hver søndag, selv om du synes, det er for meget, må du sige fra," siger Eva Ganc. Det kræver en del mod at sige fra over for sin kæreste, men ingen af jer er tjent med, at du er uærlig, hvad angår dine behov. Og husk, at du også selv er nødt til at acceptere, at din kæreste indimellem siger fra over for dine fikse idéer om, at husholdningsbudgettet skal bruges til designermøbler, eller at I begge to skal på slankekur i fjorten dage.

Lad ham være sig selv
Af en eller anden grund begynder vi kvinder ofte pludselig at lave om på vores ellers så fantastiske mænd, ligeså snart folkeregisteradressen er blevet fælles. Vi får ejerfornemmelser og vil gerne programmere vores kærester til at gøre tingene på VORES måde. "Vi kvinder tror tit, at vi er de eneste, der ved, hvordan huset skal se ud, og hvordan husholdningen skal fungere - og så er det manden, der skal indordne sig under vores regler, og det er nok noget af det værste for et parforhold," fastslår Eva Ganc. Hvis din kæreste ikke siger fra lige fra starten, så ender han meget hurtigt som en nikkedukke, der ikke har nogen som helst egen vilje. På den måde mister du din ligeværdige partner og det frie, inspirerende og glade menneske, du engang blev forelsket i. "Ingen af os synes, det er sjovt at have en lille hundehvalp, der bare følger vores instrukser og ikke tænker selv. Så ender du med at miste interessen for din kæreste både psykisk og fysisk, fordi du overhovedet ikke får noget modspil," forklarer Eva Ganc. I kan aftale, at I hver især gør de ting, I er gode til i hjemmet. Der er jo ingen grund til, at han partout skal leve op til dine høje rengøringsstandarder eller skære løgene i kvadrater og ikke rektankler, fordi DU synes, det er bedst. Verden går vel ikke af lave, fordi væggene ikke blev støvsuget i denne uge, eller fordi vasketøjet blev hængt op på en anden måde, end hvis du havde gjort det. Og så husk, at du blev forelsket i ham, fordi han var lige netop den, han var. Så hvis du pludselig får trang til, at han er en helt anden, skal du måske begynde at overveje, om det stadig er ham - med alt, hvad han indeholder af følelser, særheder, måder at indrette et hjem og leve livet på - som du vil være sammen med, og ikke en helt anden.

Husk at have tid til hinanden
I begyndelsen føles den fælles adresse sikkert som en befrielse for jer begge to. I ses jo hele tiden, I har en helt unik samhørighedsfølelse, og det er rart og praktisk ikke konstant at skulle aftale, hvor og hvornår I skal ses - det er jo så enkelt. I ses derhjemme, når I er der begge to. Men den trygge følelse af altid at have hinanden lige ved hånden kan hurtigt blive en sovepude. Til sidst ses I måske kun, når I kommer hjem efter en lang dag med arbejde, sport, venner, og hvad I nu ellers stresser rundt med. Og så kan forholdet hurtigt komme til at gå ud på, at I sidder som to bløddyr i sofaen og halvsover foran fjernsynet. Det er selvfølgelig okay at være trætte og ugidelige sammen - men ikke hele tiden. Sørg for at lave aftaler om, at I for eksempel én gang om ugen holder 'kæresteaften', hvor I skiftes til at arrangere noget. Det behøver ikke at være helt vildt fancy - det kan være alt muligt lige fra at gå en lang aftentur, lave lækker mad sammen eller spille Ludo en hel aften, hvis det er dét, I synes er hyggeligt. Det vigtigste er, at I er sammen og har opmærksomheden rettet mod hinanden og ikke flimmerkassen. Det er selvfølgelig vigtigt, at I har hvert jeres arbejds- og sociale liv, og giver hinanden plads til det. Men selv om I dyrker hver jeres karriere, interesser og venner, er det stadig vigtigt, at I er der for hinanden og husker at prioritere hinanden. Selv om du ikke lige vil aflyse venindemiddagen eller kan komme uden om aftenmøde på arbejdet, så fortæl ham, at du gerne ville være hos ham, hvis du kunne. Du er hans base, og han er din - hvis én af jer nedtrykt eller ked af det, er det vigtigt, at I er villige til at strække jer langt i jeres planlægning for at være der for hinanden i svære perioder. Det er også en god idé at finde ud af, hvor meget I har behov for at være sammen. Det nytter ikke, at du bliver stram i betrækket, hver gang han ringer hjem for at sige, at han går ud med vennerne - selvfølgelig er det et problem, hvis han gør det på bekostning af jeres forhold, og så må I finde en løsning, der kan tilfredsstille jer begge to, og måske huske at planlægge 'kærestetid' i god tid, så I ved, at der er aftener, som er helliget jeres tosomhed. Men prøv også at se indad og overvej, hvorfor du synes, han er for meget væk. Hvis det i virkeligheden handler om, at du keder dig, når han ikke er der, eller at du er jaloux på hans venner, så er det måske mere dit problem, end det er hans - og så er det dig, der må arbejde med det og gøre noget ved det.

Når det bliver hverdag
Du er hans kæreste - ikke hans mor 'Husk nu at rydde op', 'har du helt glemt din mors fødselsdag' eller 'hvorfor tænker du aldrig selv?'. Er det spørgsmål, du bruger hver eller hver anden dag rettet mod din kæreste med den skarpeste, mest pigesure stemme, du kan finde frem til? Så hakker du på ham, og det er noget af det værste, du kan gøre. "Tænk over, hvordan det føles for din kæreste at blive hakket på eller skældt ud evig og altid. Ingen voksne mennesker bør finde sig i at blive talt til på den måde. Og det bør din kæreste eller du selv heller ikke," siger Eva Ganc. Hvis du går og skælder ud eller bliver 'moragtig' over for din kæreste, er det måske tid til at dykke ned i din bagage. Hvis dine forældre havde et forhold, hvor de skændte meget på hinanden, skal du være ekstra opmærksom på, om du selv begynder at følge deres mønster. Husk at respektere, at din kæreste er en voksen mand, der godt kan tænke og klare sig selv. Det er selvfølgelig helt okay at hjælpe ham med at huske eller bede ham om hjælp, hvis du har brug for det, men gør det på en ordentlig, ikke-snerrende måde og kun, når det er nødvendigt. Lad ham tage ansvar for sig selv og sit eget liv - dybest set er det jo hans problem, hvis han glemmer sin mors fødselsdag, og ikke dit. Og så er det vigtigt, at du stopper dig selv, før din rolle som kæreste holder op, og rollen som mor begynder. Prøv hver gang, du skal til at slynge en eller anden giftig bemærkning ud, at overveje, hvordan du selv ville reagere, hvis din kæreste talte sådan til dig, og om det virkelig er nødvendigt. I kan også aftale et kodeord eller en bevægelse, som din kæreste må bruge, når han føler sig trådt over tæerne - og husk så at acceptere hans følelser, når han bruger kodeordet, uden at blive en pigesur mokkedulle - det var jo det, du skulle undgå.

Drop perfektionismen
Drømmer du også om et stort, hvidt, altid renskuret bindingsværkshus, hvor tre-fire pletfri unger render rundt i solskinsvejr, mens du passer både bagværk, gæster og superkarriere? Så er det nok ved at være tid til at komme ud af drømmeland og ind i tilværelsens barske realiteter. "Mange kvinder opbygger et glansbillede af deres liv for at få det til at se godt ud udadtil. Men det er altid bedre at tage ét skridt ad gangen og prioritere jer selv og jeres parforhold i stedet for at gå så meget op i, hvad alle andre synes," siger Eva Ganc. Det er vigtigt at gøre sig klart, at alting har sin pris: "I kan ikke få alt på én gang. Mange synes, at de skal have alle de materielle goder - hus, bil og så videre - lige med det samme, men de glemmer, at det koster." Jo mere designrigtigt jeres hjem skal fremstå, jo flottere I skal køre, og jo mere perfekt jeres børn skal gå klædt, desto mere skal I arbejde - og i sidste ende betyder det mindre tid med hinanden. Så gør op med jer selv, hvad der er vigtigst - drømmehuset, bilen eller jeres forhold. Sidst, men ikke mindst: Nyd det Du bor sammen med verdens dejligste mand. Han er den vigtigste person i dit liv og den, der fylder mest i din hverdag. Husk at sætte pris på ham og fortælle ham, at du gør det. Kys ham, kram ham, kærtegn ham, og nyd ham i fulde drag - så kan det aldrig gå helt galt.

Af: Ida Fabricius Bruun