Stress før brylluppet
Hvad sker der i hovedet på "runaway" brude eller gomme, som får kolde fødder? Psykoterapeut Eva Ganc, som har specialiseret sig i parterapi fortæller: "Den væsentligste problematik i aflyste bryllupper er, at man ikke har fået afklaret sine forventninger til hinanden. Når man siger ja til hinanden foran præsten eller borgmesteren, så er man ikke kun prinsesse for en dag. Det er også en kæmpe forpligtelse, måske ens livs største commitment". Måske er man så forelsket, atman har glemt at fokusere på, hvorfor vi siger ja til hinanden - og undersøge om der er fællesværdier. "Vi har måske lidt en tendens til at romantisere og tænke, at hvis brylluppet bliver godt, så bliver ægtskabet det også. Men det er helt andre kræfter end forelskelse, der får os til at holde sammen i årevis efter den store dag". Ifl g. Eva Ganc er det at skulle giftes en kæmpe stressfaktion. "Jo tættere man kommer på selve brylluppet, jo mere stresset er man - og nogle kommer også tættere på sig selv". Et forestående bryllup trygger nye følelser og tanker i et parforhold. Det er her vi for alvor mærker efter, om vi virkeligt vil vores partner. Nogle slår tvivlen hen og dedikerer sig i det praktiske arbejde i forberedelserne - men for nogle er stemmen inden i dem så kraftig, at de er nødt til at lytte til den: "Hvad er det for et liv,som jeg siger ja til? Typisk er der forventninger om fælles børn, hvis man ikke har dem sammen endnu. Eller køb af hus. Alt sammen store ting - og ligeså meget stress. Vi vil måske ikke havne i roller som vores far eller mor, men vores psykologi er sådan indrettet at vi opføreros sådan som vi har lært og set vores forældre gøre. Alt andet kræver hårdt arbejde". Eva Ganc mener desuden, at det er et tegn i tiden, at vi er vant til mange muligheder: "og det kan være angstprovokerende, kun - på godt og ondt - at skulle sige ja til én person resten af ens liv".

Sorg, skam og skyld
Med et aflyst bryllup mister man ikke kun en stor drøm, mener Eva Ganc, som sammenligner med følelserne fra et dødsfald. Ens drøm om den store kærlighed, prinsessedrømmen for en dag og en fælles fremtid. Dertil kommer den sociale ydmygelse: "Man føler sig ydmyget af den person tættest på én og man kan føle skyld og skam over, at have været så blind. Det smitter jo af at have en kæreste, som så offentligt dumper en. Selvom hvis man tænker dybere over det, så var det i bund og grund det bedste, for man var ikke klar til gå ind i det fællesskab". Men først og fremmest er det et stort socialt jeg tab, for ved et bryllup er det ikke kun to kærester som smedes, men to familier som fusioneres. "Og det er hårdt. Ikke kun har man hjertesorg, men man skal gudhjælpemig også forklare sig til alle omkring en. Så man kan føle at man har mistet ansigt foran mange tilskuere". Et bryllup er en stor social begivenhed. I historiens løb er giftermål blevet brugt til at undgå krige mellem nationer eller haft politisk stor betydning mellem magtfulde familie. I dag er det selvfølgelig anderledes, men principperne er stadigvæk de samme. Vi har en masse arvegods i blodet i forbindelse med et bryllup. I sig selv markerer festen at vi nu går over i en anden livsfase. Ved en af  lysning bliver den store positive begivenhed negativ og man bliver til grin: "Vi binder os til hinanden, selvom den ene bliver arbejdsløs eller kriser rammer familien. Det er en del af kontrakten" mener Eva Ganc: "Man forpligter sig på et helt andet plan end forelskelsens: "jeg elsker dig, fordi du er så dejlig"."Når de her par bliver skilt, så siger de, at de skulle have snakket mere sammen - i stedet forbare at lade konflikterne ligge. Vejen frem er at afstemme ens grundlæggende forventninger til de store ting i tilværelsen: børn, økomomi, boligforhold, livsstil - før brylluppet planlægges" slutter Eva Ganc.

Sådan undgår du et aflyst bryllup - Eva Gancs gode råd til brudgomme og brude
Lad være med at tage en så stor beslutning som et bryllup, mens du har forelskelsens lyserøde briller på. I den tid spejler vi os i hinanden som projektioner og har urealistiske forventninger til hinanden. Ideelt set bør man have kendt hinanden i 2-2 ½ år, fordi det er den tid en forelskelse typisk tager. Hold øje med ændret adfærd hos den anden. Svær at komme i kontakt med?, vægttab eller virker undvigende? Det kan være fordi din tilkommende er i tvivl. Konfronter vedkommende og snak om, I måske skal vente med brylluppet. Sørg for at have fået jeres livsplaner snakket igennem. Vil I have børn sammen- hvor mange? Fællesøkonomi eller hver jeres konto? Skal I bo i storbyen eller måske drive et økologisk landbrug på Færøerne? Hvad med fritiden, hvordan ser I på den? Få afstemt jeres værdier. I gamle dage holdt man lange forlovelser, det var en god idé at få prøvet hinandens værdier af på i praksis - inden man skrev under. Vær åben over for uenighed. Husk I er 3 i et parforhold: dig, mig og os. Forelskede par taler typisk altid i "vi-form". Forhold dig åben til den andens anderledes synspunkter. Så længe I har en fælles værdiplatform er der masse af plads tilforskellighed - det er krydderiet i jeres parforhold.