Hvad er og hvorfor prep?
PREP© er et kursusprogram for par, der ønsker at
arbejde med deres forhold. PREP står for
Prevention and Relationship Enhancement Program -
et forebyggende og relationsudviklende program.

PREP-konceptet er baseret på omfattende
forskning primært ved Denver University. PREP
er værdibaseret, men uafhængig af religion og
politik.

PREP-parkurser giver praktiske redskaber
til at skabe god og tryg kommunikation
og konfl iktløsning. Kurserne indeholder
undervisning i kommunikation og gennemgår
forskellige relevante emner.

Prep og forskning
PREP er baseret på næsten 30 års forskning i,
hvad der skaber bedre relationer. PREP-konceptet
kan hjælpe par til at bygge sundere forhold og bidrage
til at familier trives bedre.

Studier har vist, at par, der lærer at anvende
principperne bag PREP, har større mulighed for
at forblive i parforholdet end par, der ikke får
denne viden og træning.
PREP-konceptet bliver vurderet til at
være blandt de bedst anvendelige ud fra
sammenlignelige resultatundersøgelser.
Opfølgningsundersøgelser har vist, at de, der
har gennemgået PREP, har det signifi kant bedre
med henblik på tilfredshed i relationen, lavere
problemintensitet, mere positiv interaktion og
bedre kommunikationsfærdigheder.
I en tysk opfølgningsundersøgelse (1998) havde
par der havde gennemgået PREP 5 år senere en
skilsmisserate på 4%, mens en kontrolgruppe,
som ikke havde været på PREP-kursus, havde en
skilsmisserate på 24%.