Undervisningstemaer på kurset
Her kan du læse om nogle centrale temaer, der gennemgås på parkurserne.

Forventninger og roller
Alle har bevidste og ubevidste forestillinger og forventninger om parforhold og familieliv. De mønstre tager par med ind i forholdet og de præger synet på partneren. Kurset lægger op til arbejde med egne forventninger og roller.

Kommunikation

Kommunikation er en af de vigtigste faktorer i parforholdet. Mange par bruger meget tid på at snakke, men taler forbi hinanden eller glemmer at lytte. Mange føler sig ikke forstået af deres partner. PREP-kurset underviser i tydelig kommunikation på en enkel måde og giver hjælp til at håndtere forskellighed.

Faresignaler

Ved at undersøge pars kommunikation har forskere fundet 4 negative mønstre, som mange par ender i. Kurset giver redsskaber til at identifi cere og modarbejde de negative kommunikationsmønstre.

Problemløsning

Alle par oplever konflikter. PREP giver brugbare redskaber til håndtering af konflikterne, når de opstår.

Tilgivelse
I livet med hinanden kan det ikke undgås, at par kommer til at gøre hinanden ondt. Kurset prøver at give forståelse for, at tilgivelse er et centralt og livsbekræftende begreb, som kan hjælpe par til at leve sammen.

Seksualitet og sensualitet

Det seksuelle kan være med til at skabe glæde, tryghed og nærhed. Samtidig er det også et sårbart og vanskeligt felt. PREP sætter fokus på, hvordan man kan skabe rammer for intimiteten i parforholdet i en travl hverdag.

Værdier

Værdier og livssyn styrer flere ting i parforholdet, end man måske tænker umiddelbart. Kurset giver udfordringer og opgaver, der hjælper til at sætte fokus på disse værdier og udfordrer til at finde fælles værdier.

Venskab, hygge og humor
Hverdagen har mange krav og udfordringer, og livet rummer mange alvorlige aspekter. PREPkurserne sætter fokus på vigtigheden af, at man også giver både plads og næring til glæde og venskab i parforhold og familieliv.

Engagement og forpligtelse

Forskning viser, at det har en positiv indfl ydelse på forholdet, at par grundlæggende vil hinanden. Kurset belyser, hvor vigtigt engagement i parforholdet er.